Frodighed og flere blomster

ØKOHAVEN: En god organisk gødning med masser af jordforbedrende tørret kompost er den lige vej til en frodig have med blomster fra forår til frost. For at gødningen kan optages ordentligt, skal jorden have den rette surhedsgrad. Start med en nem jordbundstest – og forbered evt. jorden med et drys kalk, før du gøder. Så skal du bare se grokraft.

Frodighed og flere blomster

/PressPort/ -- En bugnende frodig blomsterhave af den slags, hvor du kan plukke løs til buketter – uden der bliver synlige huller i rækkerne? Ja, det kan sagtens lade sig gøre. Også helt uden brug af kunstgødning og miljøskadelige sprøjtemidler. Det kræver bare, at du sætter dig lidt ind i de forskellige planters behov og derefter giver dem så sunde livsbetingelser, som det nu engang er muligt. Den gode nyhed er, at det hverken er dyrt, svært eller specielt arbejdskrævende.

Gode måltider fremmer grokraften

For at vokse sig store, stærke og lækre har planterne selvfølgelig brug for noget at leve af. Det gælder i særlig grad for de grådige sommerblomster, der på bare én sæson skal nå at udvikle rødder, producere en stor grøn bladmasse og sætte masser af knopper, blomster og frugter.

En plante har først og fremmest brug for kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K). Kvælstoffet får planten til på kort tid at vokse sig stor, stærk og er med til at give en flot grøn farve. Fosfor stimulerer rødderne og knopsætningen og kalium er afgørende for fotosyntesen og styrker samtidig plantens generelle sundhed. I ECOstyles forskellige specialgødninger er der desuden forskellige bakterier, svampe-mikroorganismer og sporstoffer af den slags, der især på længere sigt er nødvendige for en sund og god vækst. Endelig er selvfølgelig masser af humus (plantedele), der bidrager til at gøre den jord, som planten skal gro i sund, blød, lækker og levende.

Organisk gødning giver stærke planter

I princippet findes der to muligheder, når man skal gøde: Den kemiske og den organiske. De fleste moderne haveejere sværger efterhånden til den sidste, og det er der adskillige gode grunde til.

En af de helt store fordele ved organisk gødning er, at den frigøres langsomt i jorden og optages i planten efterhånden, som der er brug for det. I modsætning hertil frigiver en kemisk fremstillet kunstgødning alle næringsstoffer med det samme. Resultatet er, at planten kan overfodres så den bliver lang, svagelig og ranglet – eller den kan få svedet rødderne, så den ligefrem går ud. Resten af gødningen, som planten ikke når at spise (hvilket ofte er op til 80% af måltidet), bliver vasket ud af jorden, når det regner. Det betyder, at resten af kunstgødningen ikke alene går til spilde, men også siver ned og forurener vores grundvand.

En anden fordel ved organisk gødning er, at det forbedrer jordens struktur og microliv. Allerede efter et par år med organisk jordbrug vil man faktisk med det blotte øje kunne se, hvordan jorden er blevet mere muldrig og luftig - fuld af orme, biller og andre nyttige småkryb, der er med til at fremme omsætningen af blade og døde plantedele.

Endelig er der de mere overordnede klimahensyn. Mens en organiske gødning fra ECOstyle er produceret så den er CO2- neutral, vil f.eks. 10 kg kunstgødning belaste miljøet med en CO2-udledning på ikke mindre end 4,3 kg.

Det er altså ikke bare ens eget private stykke jord, der nyder godt af den organiske løsning. Men også vores dyrebare grundvand og det efterhånden noget flossede men livsvigtige ozonlag.

Havekalk klarer det sure

Før du begynder at gøde er det en god idé at tage en jordbundstest. De fleste planter klarer sig nemlig bedst i en ’neutral’ jord med en pH-værdi omkring 6-7, og hvis jorden bliver for sur, har de svært ved at optage gødning og de andre livsvigtige næringsstoffer ordentligt. Den nemmeste og billigste måde at teste jorden i haven på er med en gør-det-selv jordbundstest. Jordbundstesten fra ECOstyle består af et test-glas, destilleret vand og tabletter med nok til 8 tests. Du samler blot lidt jord forskellige steder i haven, ryster det godt sammen og kommer en enkelt teskefuld af blandingen i et glas. Tilsæt derefter destilleret vand og en test-tablet, og aflæs efter fem minutter jordens surhedsgrad.

Hvis jorden er for sur, er det nemt og billigt at gøre den lidt mere basisk – blot ved at give den et godt drys havekalk. Det vil samtidig være med til at gøre en tung og klæg jord mere blød og smuldret.

I modsætning til gødning kan kalk udlægges hele året. Men ved at foretage testen i det tidlige forår kan du nå at give kalk i god tid før du begynder at gøde. På den måde er jorden klar, når planterne begynder at vokse, og dermed får de den optimale start på en ny vækstsæson.

Det gode liv i skyggen

Heldigvis er naturen så snedigt indrettet, at man så godt som altid kan finde nogle planter, der vil trives - uanset om ens jord ligger i sol eller skygge, og om den er fugtig eller tør, sur eller basisk. Nogle af de smukkeste og mest kendte planter til sur jord er hortensia, rhododendron og azalea. De trives bedst i en jord med en pH på 4,5-5,5 og ved en enkel gør-det-selv jordbundstest kan du nemt afgøre, om din jord er sur nok eller om der er behov for lidt ekstra surhed f.eks. i form af skovbundskompost. Husk at surbundsplanter skal gødes med en speciel surbundsgødning og at rododendron ikke må gødes efter 1. juni.

Øko-kit til frodig blomsterhave

ECOstyle pH-jordbundstest. Hvis jorden er for sur, kan planterne ikke optage gødningen optimalt. Med en gør-det-selv pH-test er det nemt at teste jordens surhed og efterfølgende om nødvendigt justere med et drys havekalk. Jordbundstest (nok til otte gange) 50 kr. ECOstyle Perlekalk 10 kg 65 kr.

ECOstyle Universal Havegødning. En allround organisk gødning, der frigives langsomt i jorden, så planterne optager næringsstoffer i takt med, at de har brug for dem. 4 kg til 40 m2, 129 kr. 10 kg til 100 m2, 249 kr.

ECOstyle Rhododendron-, hortensia- og azaleagødning. Specialgødningen til rhododendron, hortensia, azalea og andre surbundsplanter giver kraftige og frodige planter med mange blomsterknopper og store smukke blomster. Gødningen er samtidig med til at gøre planterne mindre udsatte for angreb af skadedyr og sygdomme. 1,75 kg i vandfast pose med smart genluk, 70 kr.

ECOstyle flydende krukke/drivhusgødning. Til krukker samt til brug i selvvandings- og drypsystemer. 700 ml (giver 70 liter færdigblandet væske) 40 kr. 3 liter (til 300 liter færdigblandet væske) 100 kr.



For more information, please contact
ECOstyle A/S
Produkt- og marketingansvarlig Catarina Fæster Buchholt
www.ecostyle.dk
Phone 63832033
Email

Files
Frodighed og flere blomster Blomst lyserrød
1,78 Mb JPG
Download

Frodighed og flere blomster Blomst m sommerfugl
1,30 Mb jpg
Download

Frodighed og flere blomster Blomster i krukker
1,81 Mb jpg
Download

Frodighed og flere blomster Blomster og himmel
1,60 Mb JPG
Download

Frodighed og flere blomster Clematis pink
2,01 Mb jpg
Download

Frodighed og flere blomster Rhododendron pink
1,80 Mb jpg
Download

Frodighed og flere blomster Jord 3
1,02 Mb jpg
Download

Frodighed og flere blomster Krukke drivhus gødning 3 liter
1,29 Mb jpg
Download

Frodighed og flere blomster Krukke drivhus gødning 700 ml
1,01 Mb jpg
Download

Frodighed og flere blomster Paeon 1
1,51 Mb JPG
Download

Frodighed og flere blomster Perlekalk doseringstabel
0,46 Mb jpg
Download

Frodighed og flere blomster Perlekalk forside
2,30 Mb jpg
Download

Frodighed og flere blomster Perlekalkgranulater
2,27 Mb jpg
Download

Frodighed og flere blomster PH brugsanvisn tegninger
1,85 Mb jpg
Download

Frodighed og flere blomster PH maaler indhold
0,87 Mb jpg
Download

Frodighed og flere blomster Pæon 2
1,65 Mb jpg
Download

Frodighed og flere blomster Rhododendron Hort Az forside
1,96 Mb jpg
Download

Frodighed og flere blomster Rhododendron pink
1,80 Mb jpg
Download

Frodighed og flere blomster Rhododendronbuske
3,54 Mb JPG
Download

Frodighed og flere blomster Universal havegoedning 4 kg forside
2,21 Mb jpg
Download

Frodighed og flere blomster PressKit
zip
  1. Skip to navigation
  2. Skip to content
  3. Skip to sidebar